Pavillon
“Fabric”
Info - Konkurrenceforslag CHART Pavillon 2024
År - 2024
Vores forslag til Chart Architecture-pavillonen 2024 udforsker "Neo Nordic" arkitektur ved at fusionere den nordisk byggetradition med elementer som gennemsigtighed og bevægelse. Forslaget er forankret i den venakulære tradition samt maritime rødder, der præger vores fælles historie og identitet. Samtidigt afspejler pavillonen en nutidens æstetik og moderne byggeteknik. Pavillionen vækker minder om en lade eller et skib. En repræsentation for den nordiske tradition, der i dette tilfælde binder fortid og nutid sammen. Der skabes et alsidigt rum, der inviterer besøgende ind fra flere sider, og samtidig bevarer og underbygger de eksisterende stier på gårdspladsen på Charlottenborg.
Pavillonens synlige lag og skulpturelle trækonstruktion danner en dynamisk baggrund for de udstillede kunstværker. Alle elementer er designet med henblik på at blive genbrugt og transforeret. Den strukturelle gitterkonstruktion skaber fleksible rum, der kan tilpasses forskellige udstillingsbehov, mens de mange indgange inviterer til mangfoldige oplevelser og interaktioner. Pavillonen skaber en levende forbindelse mellem mennesker, rum, tid og historie, og integrerer sig harmonisk i en neo-nordisk bevægelse.
Det gennemsigtige stof filtrerer det bløde dagslys og skaber en glød om natten, hvilket får pavillonen til at fremstå som en lanterne. Oplevelsen indenfor skabes af dialogen mellem det hårde strukturelle og det bløde lette loft. Stoffet fungerer både som et beskyttende tag og som en skulpturel form, der med en karakteristisk identitet tilfører hele gårdrummet en særligt stemning.