Facade, Vanløse
Privatskole
Indgangsparti
År - 2023
Status - Opført
Hovedentreprenør - Murermester Bo Lind
Info - Skitseforslag og udbudsprojekt som Hald & Ravnborg
Vanløse Privatskole er beliggende i en gammel fabriksbygning på Linde Allé. Skoles hovedindgang foregik gennem et slidt og utæt vindfang fra 90’erne. Den nedre del af facaden på den fine gamle fabriksbygning, var gulmalet og dårlig afstemt med den gule teglfacade.
Ønsket var at skabe en mere varm og indbydende ankomst, samt at lave en vedligeholdelseslet struktur, der bliver flottere med tiden. Med reference til arbejderboligerne i nabolaget, er hovedindgangen blevet opført i hårdtræsspartier. Indgangspartiet skaber en ny og markant ankomst til skolen, der både tydeligt guider besøgende, og bringer et fint nyt arkitektonisk element til bygningen.
Facadens nederste del er blevet malet i en rød tone, der med en brændt karakter, lægger sig op ad de røde teglbånd, der opdeler facaden horisontalt.





